Mink for 11 milliarder

Danskeminkavleremelderaltudsolgtvedrekordauktion0Kopenhagen Fur omsatte i 2015 for 11 mia. kr. i pelssalg, og gennemsnits-prisen på danske minkskind steg i forhold til 2014.

Med september-auktionen har Kopenhagen Fur afsluttet skindsalget i 2015. Gennemsnitsprisen på danske minkskind er steget i forhold til 2014, og Kopenhagen Fur har øget både omsætning og skindsalgets størrelse målt i volumen.

Gennemsnitsprisen på danske minkskind i 2015 var på 387 kr., mens gennemsnitsprisen på udenlandske minkskind solgt gennem Kopenhagen Fur endte på 270 kr.

Danske minkavlere producerer kvaliteter og minktyper, som er særligt efterspurgte af de internationale opkøbere, og det resulterer i øget efterspørgsel. Prisforskellen giver de danske minkavlere en betydelig konkurrencefordel.

Forskellen er øget i de senere år, og i 2015 fik de danske minkavlere ikke færre end 43 procent mere for deres skind i forhold til de udenlandske konkurrenter. Det er afgørende for  konkurrenceevnen, især når markedet har været usikkert som i de seneste par år, siger Tage Pedersen.

NÆSTEN REKORD

Kopenhagen Fur har på de fem auktioner i 2015 øget den samlede omsætning fra 8,1 milliarder i 2014 til 11 milliarder kr. i 2015. Det er den næsthøjeste omsætning i auktionshusets historie kun overgået af rekordåret 2013, hvor omsætningen nåede 13,3 milliarder kr.

Pelsbranchen ser nu frem til, at detailsæsonen begynder.

Kopenhagen Furs næste auktion afholdes i januar 2016.