INFO-MØDE OM MRSA

3F Aabenraa-Tønder lægger 7. april lokaler til et stort informations-og debatmøde om den såkaldte svinepest – MRSA CC 398.

I Sønderjylland findes  den tætteste koncentration af svinebesætninger, – mange af svinefarmene ligger tæt på byområder.

Derfor er det vigtigt for befolkningen med faktuel viden om den meget omtalte MRSA CC 398 resistente bakterie.

Det er lykkedes en gruppe borgere i det Sønderjyske at arrangere et absolut TOPMØDE med de pt. fremmeste forskere og debattører i Danmark specielt i relation til MRSA CC 398. Mødet afholdes i samarbejde med Enhedslisten, Socialdemokraterne og SF i Aabenraa.

Mødet finder sted:

TIRSDAG d. 7. april  kl. 19.00

i 3F`s store lokale på H. P. Hansensgade 21, 6200 Aabenraa

Alle er velkomne.

I panelet sidder:

Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi, Odense Universitets Hospital

Stig Mellergaard, dyrlæge og soushef i kontor for dyresundhed

Robert Leo Skov, områdechef for bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne, Statens Serum Institut

Keld Hansen, journalist og debattør

Pressetalsmand for initiativgruppen: Jette Borch, lærer og freelancejournalist.