JU-piger gik efter guldet

Team-Paris
Nina og Camilla havde følgeskab af Erik Ravn på Paris-turen

Landbrugseleverne Nina Skjøtt og Camilla Vognsen fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus kom i den bedste tredjedel som Europas bedste kvægdommere

Hvad er det egentlig, der gør en malkeko til en god malkeko? Og hvordan er det nu lige, man siger ”god ko” på fransk?

Det har landbrugseleverne Nina Skjøtt og Camilla Vognsen fra JU’s skolelandbrug, Bredballegård ved Aarhus forhåbentligt fundet ud af.

For de er netop vendt hjem efter en minde-og lærerig tur til den franske hovedstad, Paris.

De var ret gode, og de opnåede placeringer som h.h. 14 og 16 ud af de i alt 46 deltagere.

KVÆGDOMMERE

De to landbrugspiger har været afsted for at konkurrere som dyrskuedommere på den franske udgave af Agromek – PIAS.

På landbrugsmessen, der er arrangeret af det franske landbrugsministerium, skal de dyste mod andre unge fra Europa, og det hele handler om at kunne spotte konkurrencens allerbedste køer.

Forud for konkurrencen har et hold af rigtige dyrskuedommere givet alle de deltagende dyr point, og det hold, der kommer tættest på dommernes vurdering, vinder konkurrencen.

Sidste år var første år med dansk deltagelse, og her sikrede Nordjylland sig en 13. og en 11. plads i konkurrencen.

– Der er ingen af os, der har prøvet sådan noget før, med det er da alletiders mulighed for at komme ud og få en oplevelse, man ellers ikke ville have fået,” siger Nina Skjøtt, der er sikker på, at det skal nok blive rigtig fedt i Paris.

– Vi er da lidt nervøse, men vi har været i gang med at øve os på vores racer, Montbéliarde og Limousine, så det skal nok gå. Det bliver forhåbentlig rigtig sjovt, og uanset hvad, er det en fin ting at kunne skrive på sit CV,” siger Camilla Vognsen.

Pigerne har på turen haft følgeskab af driftsleder på Bredballegård, Erik Ravn.