SEJR OVER POLYTAN

Polytan-13F Søhøjlandet har vundet en vigtig del-sejr over det blokaderamte tyske firma, Polytan.

Onsdag 3. september blev der holdt et såkaldt 48-timers møde, og resultatet beskriver formand Kai Høstrup fra 3F Søhøjlandet således:

Der har i dag været afholdt møde mellem Arkil a/s, Dansk Byggeri og 3F. Polytans Direktør skulle også have deltaget, men var forhindret på grund af han stadig var på ferie. Arkil a/s erkender at have brugt konfliktramt arbejde, ved at bruge Polytan som underentreprenør. Arkil lover, at de ikke fremover vil bruge Polytan som underentreprenør, før der kan dokumenteres ordentlige løn og arbejdsforhold. Arkil vil nu færdiggøre kunstgræsbanerne i Hørning og Klank, denne gang bliver arbejdet udført efter gældende overenskomst på området. Borgerne i Skanderborg kommune kan nu endelig se frem til at banerne kan gøres færdig, men græsset er nok lidt grønnere, uden social dumpning, for skatteydernes penge.

MERE I GRØNT

I det kommende nummer af magasinet GRØNT, der udkommer 1. oktober vil du kunne læse meget mere om konflikten med Polytan.