Kamp mod dumping

Polytan-1Både Vejle og Skanderborg kommuner fortsætter samarbejdet med det tyske firma, Polytan, selvom 3F har indledt blokade mod firmaet.

Men samarbejdet sker ikke uden protest. I såvel Vejle som Skanderborg har de lokale 3F-afdelinger protesteret overfor kommunerne.

Således har afdelingerne skrevet til samtlige byrådsmedlemmer for at gøre opmærksom på, at Polytan aflønner efter tysk overenskomst, hvilket reelt betyder, at man ikke betaler de feriepenge m.v., som man skal efter den danske model.

Du kan læse brevet fra Vejle 3F her:  Brev til byråd

Polytan erkender, at de aflønner efter tysk overenskomst, men siger, at det er i orden efter EU-reglerne.

Indtil nu har kommunerne skubbet ansvaret fra sig og siger, at de har entreret med en privat entreprenør.

INTET ARBEJDE

Sålænge 3F opretholder blokade mod virksomheden må intet medlem af 3F tage arbjede hos Polytan.

3F har varslet blokade mod en række virksomheder på det grønne område.

Du kan til enhver tid finde den opdaterede liste her på hjemmesiden under Faglige Nyheder.