JA TIL OK

Fire ud af fem  medlemmer af 3F’s Grønne Gruppe stemte ja til de nye overenskomster, og det er faktisk det højeste ja-tal blandt de seks grupper i 3F, der fik nye overenskomster i dette forår.

Med en stemmeprocent på 35,2 var der også en flot deltagelse i afstemningen, idet der var tale om et spring fremad på hele fem procent i forhold til tidligere.
Samlet set har 69 procent af 3F’erne stemt ja, mens 31 procent har stemt nej.
– Det er gode nyheder. Afstemningen viser, at vores forhandlere har fået resultater, der flugter med forventningerne hos 3F’s medlemmer. Og jeg er stolt af, at vi har fået hævet stemmeprocenten. Det lægger vægt bag den danske model, hvor det er arbejdsgivere og lønmodtagere, der forhandler løn og øvrige vilkår på arbejdsmarkedet, siger 3F’s forbundsformand Per Christensen.

Han kalder resultaterne solidariske, og han pointerer, at aftalerne rækker ud i fremtiden.

I det kommende nummer af  GRØNT – magasinet for os, der arbejder grønt – kan du læse mere om overenskomstresultatet for de grønne medlemmer, og læse nogle kommentarer, bl.a. fra nogle af dem,d er stemte nej.

Du kan se alle overenskomster som epaper ved at trykke her