FORÅRSFORNEMMELSER

Et par udplantningsplanter, en plastpotte og nogle pilegrene. Det lyder ikke af meget, men 7. april kan 20 medlemmer af 3F Århus Rymarken lære, hvordan man får det til at ligne en million.

Det sker ved et medlemsarrangement, lavet i samarbejde mellem 3F og Jordbrugets Uddannelsescenter, og det er netop binderilærer Tine Skov Pedersen fra skolen, der vil vise de heldige deltagere, hvordan man laver et flot udendørs arrangement med forårets blomstrende planter til din trappesten, terrasse, udestue eller altan.

M;aterialerne kommer naturligvis fra skolens eget gartneri, og bagefter får du dit kunstværk med hjem.

Der er plads til max. 20 deltagere efter princippet ”først til mølle”. Tilmelding senest torsdag den 3. april 2014 til Kirsten Dettling 88 92 66 05.