GOLFBANER nomineret

OLYMPUS DIGITAL CAMERATre danske golfklubber er blevet udvalgt og nomineret til Golfsportens Miljøpris, som uddeles i forbindelse med Dansk Golf Unions repræsentantskabsmøde d. 22 marts.

De tre baner ligger i Viborg, Furesø og Hørsholm.

Med i alt 16 indkomne forslag var det en svær beslutning for komiteen bag Golfsportens Miljøpris at udvælge de tre kandidater som er med i kampen om prisen på 75.000 kr.

Komiteen består af repræsentanter fra DGU, Friluftsrådet, DIF, Danmarks Naturfredningsforening, Miljøstyrelsen og Dansk Greenkeeper Forening,

De tre nominerede klubber er: Furesø Golfklub,  Hørsholm Golf A/S og Viborg  Golfklub, som desuden også var den første klub i Danmark og bare den tredje i verden, som opnåede at blive GEO certificeret.

Hos Dansk Golf Union er man tilfredse med de tre kandidater til Golfsportens Miljøpris.

– Først og fremmest var det fantastisk at der kom 16 flotte forslag ind. Det siger noget om, at miljøarbejdet er kommet på dagsordenen ude i de danske golfklubber og hele komitéen var meget begejstret for kvaliteten i forslagene.

I de næste uger får de tre nominerede klubber få besøg af Dansk Golf Unions kommunikationsafdeling, som i samarbejde med hver af klubberne, vil producere en lille “nomineringsvideo”, som  kan ses på Golf.dk.