NYE HÅNDTAG

1517413_10202974558340472_553154116_nDen nye overenskomst på bygge- og anlægsområdet åbner op for kædeansvar, hvor hovedentreprenøren bliver ansvarlig for løn- og arbejdsvilkår hos underentreprenører.

De håndtag kan også hjælpe på det grønne område

Den nye overenskomst på bygge- og anlægsområdet åbner op for kædeansvar, hvor hovedentreprenøren bliver ansvarlig for løn- og arbejdsvilkår hos underentreprenører.

Det siger Søren Kaj Andersen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

– Der er nogle håndtag nu, som betyder, at man kan køre sager mod hovedleverandører, der bruger underleverandører, som i gentagne omgange har brudt overenskomster, siger han til Newspaq.

Søren Kaj Andersen mener dog, at det vil være at tage munden for fuld at sige, at de nye bestemmelser vil sætte en effektiv stopper for social dumping, men det er en stor sejr for lønmodtagerne.

– I en situation, hvor det så rigtig svært ud, og de diskuterede de samme emner i 2012 uden at nå til enighed, så må man sige, at man har fået noget med fra forhandlingsbordet, siger han.

Dansk Byggeri og 3F indgik søndag ny treårig overenskomst for 70.000 medarbejdere på byggeområdet.

Aftalen betyder, at overenskomstens regler om udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold udvides med fokus på to områder, nemlig misforhold i forhold til løn og omgåelse af overenskomsternes bestemmelser ved entrepriseforhold.

Overenskomstforhandlingerne på det grønne område ventes afsluttet torsdag 6. marts