GRØNT PÅ GADEN

Forsiden-til-bladet-Grønt

 

 

Så er det seneste nummer af GRØNT  ude hos alle abonnenter og kan afhentes i afdelingen, hvis du ikke får det direkte.

Blad nr. 06 lever i den grad op til vort motto: “Vi dyrker den gode historie – og muger ud hos de dumme svin.”

Den gode historie handler om 19-årige Viktoria, der tilbragte sin praktik på grundforløbet som dyrepasser i USA, hvor hun arbejdede med både husdyr og kæledyr, der var blevet for gamle eller for trælse til at folk ville have dem mere. På Santuary One får dyrene stor kærlighed, og det er et sted, hvor folk og fæ trives.

TRÆLLENE PÅ GREVEGÅRDEN

Om grisene på Grevegården nord for Randers trives, er der nok ikke tvivl om – men det gør de folk, der arbejder på gården bestemt ikke.

Vi fortæller historien om Tomasz Kaminski – en 32-årig polsk landarbejder – der træller hos bondemanden for den fyrstelige løn af 30 kroner i timen. Tomasz har henvendt sig til 3F, der nu tager affære.

Tomasz Kaminski er ikke ansat af svineproducenten – han er ansat hos Andreas Agro ApS. et selskab, der kontrolleres af Andreas Kauders – det er ham med Arbejdsudleje.dk, som vi har fulgt de de seneste numre.

Vi fortsætter naturligvis arbejdet med at afsløre Andreas Kauders forretningsmetoder, hvor han binder øst-arbejdere med kontrakter til at arbejde i Danmark på danske bondegårde for en løn på 30 kroner i timen.

Vi vil naturligvis også gerne snakke med de bønder, der mener, at det e ri orden at hyre staldfolk ind til den timeløn.

SPØRG I DIN AFDELING

Hvis du ikke får bladet direkte i din postkasse, kan det skyldes, at din lokale 3F-afdeling ikke har tegnet abonnement på GRØNT. Det koster kun 80 kr. om året for otte numre – så spørg i afdelingen om de ikke kan skaffe dig bladet.

Du kan også købe det selv – bare send en mail til redaktøren på flemming.gronsund@3f.dk