ÆRTEKONGEN I TV

DR1 viser i aften klokken 20.40 programmet ”Retshjælpen”, som fortæller om forholdene for de udenlandske ærteplukkere hos ærtekongen Peter Skov Johansen.

3F afslørede i sommer, at ærtekongens udenlandske plukkere gik for lud og koldt vand, og at de hverken fik ordentlig løn eller blev behandlet rimeligt.

Efterfølgende har 3F rejst krav for i alt knap 49.000 kroner i forbindelse med omkring en måneds arbejde denne sommer hos Danmarks største producent af ærter, Peter Skov Johansen.

Sagen er rejst på vegne af seks udlændinge, men kan blive endnu større. Peter Skov Johansen havde nemlig hele 275 plukkere ansat på samme vilkår i denne sommer.

Derudover forlanger 3F, at ærteavleren betaler en bod for brud på overenskomsten.
– Vore medlemmer er blevet groft underbetalt. Vi kræver derfor, at arbejdsgiveren lever op til den overenskomst, han har skrevet under på, og betaler vores medlemmer, hvad han skylder dem, siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær hos Den Grønne Gruppe i 3F.

Når Retshjælpen har været vist, kan det ses på DR’s hjemmeside.

 

Du kan se meget mere om sagen på Fagbladet.dk – følg dette link