Fra 2015 skal søer gå frit i 80 procent af deres levetid. I øjeblikket er det kun lidt over halvdelen af levetiden, søerne kan gå frit omkring. Resten af tidene r de fikseret i bokse, der kun er få centimeter større end dyret.
– Det her vil virkelig rykke dyrevelfærden i svineproduktionen et stort, stort skridt fremad. Når søerne står i boks, kan de kun rejse sig op og lægge sig ned Så er det et kæmpe fremskridt, at de får mulighed for at komme ud i løsdriftssystem, siger fødevareminister Mette Gjerskov til Politiken.
Dyrenes Beskyttelse kalder aftalen en “landvinding for dyrevelfærden”.

Brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer anerkender, at løsdrift i svineproduktionen “er fremtiden”, men de er ikke glade for, at der nu kommer et lovkrav. Formanden Videnscenter for Svineproduktion under Landbrug og Fødevarer, Lindhardt B. Nielsen, så hellere, at det var blevet overladt til markedet at sørge for mere løsdrift.
– Vi havde helst set, at der gik fem år mere, for så havde markedet været bedre til at absorbere omkostningerne. Nu får vi i stedet en lille konkurrenceulempe, siger han til Politiken.